8
Landets Hævning.
ledes en Havbund bleven løftet nogle Hundrede Fod i Vejret fra det oprindelige Leje i Dybet. Men denne Omvæltning er sket lange Tider før hin Periode, da Højfjældsplanterne voksede her, sandsynligvis midt inde i Istiden; den hører med til den langsomme Fødsel, af hvilken vort Land omsider fremgik.
Medens Danmark altsaa allerede paa Højfjældsfloraens Tid var udformet i sine særlige Dele, har det dog i Enkeltheder undergaaet Omformninger i de efter Istiden hengaaede Perioder. Som en særlig vigtig Faktor i denne Henseende maa nævnes de Hævninger, som Danmark har været undergivet og som utvivlsomt staa i Forbindelse med den Hævning, ved hvilken hele den skandinaviske Halvø har ligesom løftet sig paa sit Fodstykke. Havet har tidligere berørt Dele af vore Kyster, som nu ligge langt over Havfladen, det fremgaar klarlig af de gamle Kystlinier, af de Havstokke og den Tanglinie, som vi nu træffe langt fra Nutidens Strand og langt højere oppe end denne. Men Hævningen har kun strakt sig over en Del af Landet. Vi kunne forfølge den i Jylland fra den vestlige Del af Limfjordsbækkenet ned til Nissumfjord. Paa Fyns Kyst har den sit sydligste Punkt en halv Mil Syd for Nyborg; den mærkes paa hele Sjællands og en stor Del af Møens Østkyst. I de Dele af Danmark, som ligge Nord for en Linie, dragen fra Nissumfjord til Nyborg og derfra videre i sydøstlig Retning, er altsaa en Hævning foregaaet; jo længere Punktet ligger mod Nord, jo større har den været. Saaledes udgør Forandringen ved Nyhorg kun 2 Fod, medens den er 8 Fod ved Samsø og 13 Fod ved Mariager. Dette
