FØRSTE AFSNIT.
DE FORSTE FORKYNDERE AF KRISTENDOMMEN OG VIKINGETOGENES
ÆLDSTE TIDSRUM.
I.
Karl den store erobrer Sachsland og Sachserne kristnes.
Man kan spørge, om ikke Kristendommen sent fandt Vej til
Danmark. For menneskelig Opfattelse kunde det maaske se ud, som
om allerede tidligere en saadan Tidens Fylde maatte være kommet,
at Kristi Lære kunde forkyndes i Landet. Otte Hundrede Aar vare
gaaede efter Kristi Fremtræden; der var rundet tre Aarhundreder,
efter at Frankerne forlode Hedenskabet, og alt for to Hundrede Aar
siden vare de angelsachsiske Riger bievne kristnede. Fra Syd eller
fra Vest skulde vel saaledes Evangeliets Lære have kunnet naa
Danskerne. Vi have Grund til at undersøge, hvorfor dette hidtil
ikke var sket.
Og Grunden maa da først og fremmest søges i, at det danske Folk levede i stor ydre Afstand fra kristne Mænd. Mellem England og Danmark laa et Hav, paa hvis store Vidder ingen Nordbo havde vovet sig ud; de Danske vare komne i fredelig Sejlads og stundom paa Hærfærd langs med Sachslands, Frisernes og Frankerrigets Kyster, men de havde endnu ikke dristet sig ud over de store Have. Ad Vejene over Land var der dernæst langt fra Danmarks Grænse til kristne Riger. Først hinsides Harzen vilde en rejsende fra Norden komme til Egne, hvor kristne Mænd vare i alt Fald i Overtal blandt Hedninger. Saaledes laa Danmark for saa vidt som en udsondret Del af Europa. De nordiske Folk levede i en sluttet Verden for sig, om end i livlig Forbindelse med Folke-
