278
Frankrig samler sig til Enhed.
Skotland var indtil Aarhundredets Midte delt i flere Riger, men blev da samlet til Enhed af Kong Kenneth. Det store Nederlag, som en Vikingeflaade paa tre Snese Skibe havde tilføjet Dalriadernes Folk i Vestskotland og hvorved dets Konge var faldet, gjorde det let for Kenneth at underlægge sig hans Rige: senere maatte de andre Nabofyrster bøje sig for ham (o. 844).
Det kunde synes som om Vikingerne over for Karl den Stores Rige nærmest virkede som dem, der søndrede og splintrede; i Virkeligheden bidroge deres Indfald til Erkendelsen af, i hvilken Grad Kejserrigets sammensatte, vidtstrakte Vælde manglede naturlig Enhed, og Modgangen ledte til en Forstaaelse af, hvilke Landsdele der folkeligt og militært burde høre sammen. Under den store Ødelæggelsesproces, som Stridighederne mellem den karolingiske Kongeslægts Medlemmer og Partierne i Rigerne lod Landene undergaa, vare Normannerne ganske vist et virksomt Element til at gøre de Vunder, som sloges, endnu dybere, men de oplærte ogsaa Befolkningen til at samle sig om de nærmest liggende og for Udviklingen betydningsfuldeste Opgaver. Kampenes sidste Udgang blev, at der lagdes Grundvold til et tysk Rige og et Frankrig, og Vikingerne havde i hvert Fald haft stor Indflydelse paa, at den franske Nationalitet opstod. Det uophørlig angrebne Vestfranken lærte at slutte sig tættere sammen mod Normannerne, det vendte sig mod de slette Konger af den karolingiske Stamme, indtil omsider det lykkelige Forsvar af Paris under Grev Odo skabte en Hovedstad og et nyt Midtpunkt for Riget, ligesom det kastede Glans over en Slægt, der i de kommende Tider skulde kaldes til at overtage Frankrigs Trone.
Normannerne bleve paa mange Maader Lærere for de vestlige Lande i Krigskunst. Først og fremmest havde de jo vist, hvad væbnede Krigere paa en hurtigt kommende Flaade og med krydsende Skibe formaaede. Frankerne gjorde mærkeligt nok aldrig et Forsøg paa at angribe Vikingerne paa Havet, hvorimod Angelsachserne vare kloge nok til ved Bygning af en Flaade at tage Kampen mod Fjenderne op paa selve Søen og derved vinde store Fordele over dem.
Saadanne vare de Hovedresultater, som Vikingernes talrige Tog i det 9. Aarhundrede havde haft. Langt større Betydning for Europa fik Normannerne dog gennem de Kolonier, som de grundede i de fremmede Riger og hvorved de indpodede et nyt, friskt Folkeelement med Sans og Anlæg for mangfoldige Sider af det praktiske
