Side:Danmarks Riges Historie - vol 1.djvu/32

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

18

Flintredskaber.

redskaber, der ligne en raa, tyk Lanse- eller Harpunspids, Grønstensøkser og Hjortehorn, der ved Afhugning ere tildannede som Hamre eller i andre Former (Fig. 8). Endelig maa nævnes Lyster, Fiskekroge samt Naale, skaarne af Ben og glat slebne, endvidere en Slags Kamme, der formodentlig ere blevne brugte til Udtrævling af Bast eller lignende (Fig. 9).

8. Stenredskaber fra Køkkenmøddinger (Grønstensøkse, Flækker, Flintknude, »trekantet Økse«, Bor).

Eet vise Køkkenmøddingerne os bestemt, at Naturforholdene paa Dyngedannernes Tid ikke have frembudt særdeles store Forskelligheder fra vore Dage. Af Nutidens Dyreverden mangler foruden Hest, Kvæg og Høns nærmest kun saadanne Fugle, der som Storken, Svalen og Spurven ikke kunne ventes fundne i Dyngerne, idet de især have Tilhold ved menneskelige Boliger. Man har en enkelt Gang fundet en Knokkel af en Grønlandshval, af Hvidfisken eller et andet højnordisk Dyr, men herpaa tør intet Bevis om et ændret Klima bygges; det viser jo kun, at det hændte dengang som nu, at Dyr fra Nordhavet kunde forslaas til vore Kyster. Derimod godtgøre Køkkenmøddingernes Dyrelevninger tilfulde Menneskenes Evne til at kunne udrydde Dyrearter inden for et enkelt Omraade. Saaledes er den svære, mørkpelsede Urokse forsvunden i Danmark efter Stenalderstiden; den fede, ubehjælpelige Gejrfugl er her i Landet som andensteds bleven aldeles udryddet. Og da der i Dyngerne ret ofte forekommer Knokler af Tjuren, som ikke længer lever i Danmark, ligger heri vistnok et Vidnesbyrd om, at Landet endnu dengang har haft en ret almindelig Trævækst af Fyr, af hvis unge Skud og Knopper denne Fugl især søger sig Føde. Saaledes synes Køkkenmøddingtiden at maatte falde inden Fyrretræsperiodens Ophør. – De enkelte Dyngers ofte store Udstrækning kunde gøre Indtryk af at der var hengaaet et langt Tidsrum, maaske Aarhundreder, med Dannelsen, men her virker Skallernes store Rumfang i Forhold til den Føde, de indeholde, forvirrende paa Forestillingen. Selv en af de allerstørste Dynger,