Spring til indhold

Side:Danmarks Riges Historie - vol 1.djvu/328

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

304

Stedsnavne i Normandie.

ægtede han hende efter Kirkens Ritus; han havde med Gunnor en Flok Børn, som han legitimerede ved under Vielsen at tage dem under sin og hendes Kappe. Sønnen Rikard, der fulgte sin Fader paa Hertugtronen (996), blev en værdig Arvetager af den stolte Tradition, hvormed allerede nu Landet sad inde.

Idet vi korteligt have skildret Normandiets Historie i de to nærmeste Menneskealdere, efter at det var bleven afstaaet til Nordboerne, have vi særlig fremdraget de Begivenheder, som vise Kolonisternes Forbindelser med deres gamle Hjemland. I øvrigt var det danske Sprog ret hurtigt veget for det franske. Hertug Vilhelm maatte sende sin Søn Rikard til Bayeux til Opdragelse, da man dér talte mest Dansk, medens Rouen var overvejende fransktalende. Det fortælles, at Hertug Vilhelm engang ved en Sammenkomst, hvor ogsaa Hertug Herman af Sachsen var til Stede, blev af denne tiltalt paa Dansk; da han forundret spurgte, hvorledes Herman havde lært dette Sprog, svarede denne, at han under Kampe ved Sachsernes Grænse var bleven taget til Fange af de Danske og nødtvungent havde lært sig Dansk hos Vilhelms krigerske Slægtninge i Danmark.

Selv i den følgende Tid, da de Danskes Sprog i Normandiet var ved at bukke under, vedbleve Landets Indbyggere at opfattes som Danske. Saaledes betegner den sachsiske Historiker Widukind (o. 970) Rouen som »Danernes By«, og den franske Munk Richer fra Reims (o. 1000) nævner som de Folk i Nordfrankrig, hvorover Kong Hugo Kapet hersker: Galli, Brittanni, Dahi.

Der findes ingen danske Litteraturminder fra Normandie, og ikke heller er nogen Runeindskrift bleven hugget dér. I den senere Befolknings Landsmaal findes Ejendommeligheder og enkelte Udtryk, som vise hen til den nordiske Afstamning, men de tydeligste Minder findes dog i Stedsnavnene.

Normandiet er saaledes meget rigt paa Landsbyer med Endelsen -ville, der er fransk, medens Navnets første Led er et Personnavn af nordisk Rod, saaledes Bondeville (i gammel Tid Bondevilla), Hérouville (Herolfivilla), Normanville, Omonville (Amundivilla), Tocqueville (Tokevilla). Det nordiske Navn for den mindre Landsby genfindes i Le Torp, der forekommer flere Gange, ogsaa Le petit Torp, Clitourp (Clitorp), Sauxetorp, Torgistorp. Et Hundredtal af Gange træffe vi rundt om i Normandiets Landskaber Holm i Betydning af en Ø; saaledes findes Øen Oissel i Seine tidligere i latinske Breve kaldt Torhulmus, en anden Ø hed Corthulmin, nu Couronne, fremdeles findes