372
Kong Svend ægter Sigrid Storraade.
syntes hun tilbøjelig til at give Kong Olaf Tryggvason sit Ja. Men da han forlangte, at hun skulde lade sig døbe, svarede hun, at hun ikke vilde forlade sine Fædres Tro. Da skal Olaf have kaldt hende hedensk som en Hund og have slaaet hende i Ansigtet med sin Handske.
Endelig fik hun en Bejler, som huede hende, nemlig den tapre danske Konge. Hun gav Svend sin Haand og bragte ham som Medgift sine mange Godser; endnu i Fortegnelsen over den danske Kongeslægts Ejendomme i Kong Valdemars Jordebog nævnes Sigridlef. Dronningen fik snart paa Grund af sin Stræben mod store Foretagender Tilnavnet Storraade.
Sigrid nærede naturligvis Hævnplaner mod Kong Olaf i Norge, og Danmark var i det hele et Tilholdssted for hans Uvenner. Efter Hakon Jarls Fald var hans Søn Erik flygtet og var tyet til Sverige, hvorfra han sejlede paa Vikingetog i Østen; han besøgte ogsaa Kong Svend og fik hans Datter Gyde til Ægte. Senere drog han tilbage til Sverige. Forholdet til Kong Olaf skulde endvidere blive strammet ved en ny Begivenhed.
Hertug Boleslav af Polen havde faaet Svends Søster Thyre, Styrbjørns Enke, til Hustru, skønt hun nødig havde villet ægte den ældre, hedenske Fyrste. Straks efter Brylluppet flygtede Thyre til Danmark, hvor hun dog ikke turde forblive af Frygt for Broderens Vrede. Derfor drog hun til Norge, og da Kong Olaf foreslog den smukke og ordsnilde Kongedatter at blive hans Hustru, indvilligede hun deri (999). Efter at Thyre var bleven Dronning, følte hun det imidlertid som en Ydmygelse, at hun var kommen medgiftsløs til Landet, og hun tilskyndede sin Mand til at drage til Venden for at tage det Land i Besiddelse, som hun her havde ejet, eller faa Erstatning derfor. Omsider gav Kong Olaf efter og lod udbyde Leding fra alle Fylker i Norge, ligesom han lod sine egne prægtige Skibe, derimellem Kongeskibet Ormen den lange, udruste paa bedste Maade med et udsøgt Mandskab. Da Flaaden styrede fra Norge, talte den 60 Langskibe, der fulgtes af et lige saa stort Antal Ledings- og Førselsskibe. Flaaden naaede gennem de danske Farvande til Venden, og Olafs Forhandlinger med Boleslav førte hurtigt til gode Resultater, saa at Dronning Thyre fik alle sine Krav opfyldte.
Imidlertid havde Dronning Sigrid i Danmark hidset sin Mand til at overfalde Olaf paa hans Fart. Den norske Konge havde jo uden hans Samtykke ægtet Thyre, og selv vilde hun tage Hævn
