Side:Danmarks Riges Historie - vol 1.djvu/41

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

27

Bearbejdelse af Flinten.

og udbedres. De erhvervede sig da ogsaa en saadan Færdighed i denne Kunst, at ingen i Nutiden kan eftergøre deres smukke Redskaber. Ja Stensagerne fra Norden ere saa ypperligt hugne, at man ikkun sjældent blandt Udlandets Oldsager finder Mage til dem i Skønhed og Godhed.

Fil:Danmarks Riges Historie vol.1 27
17. Flintkærner med afhuggede Flækker.

Man mente tidligere, at særegne Stene med indslebne Huller skulde have været anvendte som Slagstene, idet man anbragte Fingrene i disse Fordybninger; men denne Tydning er opgiven. Maaske har man benyttet ægformede Stene eller haard Sandsten som Huggemiddel; ved den finere Tilhugning har man vistnok vredet Fliserne bort ved Ben eller Horn, som man stemmede mod Flinten. Først afslog man de fremspringende Yderkanter; den fremkomne Slagbule, der skyldes Flintens muslede Brud, vidner endnu om, hvorledes Slaget er bleven rettet. Med forsigtige Slag afkløvedes derpaa lange Fliser; Spaan efter Spaan løsnede sig, indtil Redskabets Form var tegnet i sine store Træk. Ved en Række fine Hug, der løb parallelt over Flinten, gav man den derpaa sin endelige Form. Den simple Spaan benævner man gerne Flække, men Flækken kunde ogsaa være Afhugningens endelige Maal, naar den lang, flad og skarp som et Knivsblad skulde bruges som skærende Redskab. I øvrigt vare de Redskaber, som forfærdigedes, meget forskellige i Udseende og Anvendelse (Figg. 18—20). Økserne findes varierede i lige saa mange Former som senere Tiders Huggeværktøj af Jern, og den enkelte Økses Brug er kendelig ved Mærker af Skæftningen eller ny Tilhugning af Æggen. Dette gælder saaledes de tyknakkede og flade Kiler, der stadigt forekomme i Gravene og som gennemgaaende bære Mærker af Skæftning, hvorimod de spidsnakkede, der ikke høre til Gravgodset, ofte se ud som de havde været førte med Haanden. Atter andre Økser af blødere Stenarter og næppe bestemte til at arbejde i Træ med, vare forsynede med et udboret Skafthul. Endvidere kan nævnes Køller og Hamre af forskellige Former, Mejsler, Dolke og Spyd. Flækken var Urindvaanernes savende Redskab; nogle som Save udseende, paa den ikke tandsatte Side buede Redskaber synes at have været brugte

4*