410
De Danskes Forfinelse.
hvo Ryg ej krummed, fik skammelig Tugt,
med Stokken de lærte ham arte sig smukt.
Saadan led de Engelske Haan og Tort
og døjed af Dansken ondt og haardt.
Det sagdes ogsaa, at allehaande Forfinelser og Laster paa hine Tider havde trængt sig ind hos de Danske. Især vare de hengivne til Bordets Glæder; vi have set Alfifa lokke de fornemme Angelsachsere ved store Gæstebud, og Hardeknud berømmes for at have ladet holde fire Maaltider om Dagen; man hører paa den Tid de Danske betegnede som de forslugne. I det hele havde Danskerne fundet Smag i et forfinet Liv; de badede sig gerne, skiftede ofte Dragt og pyntede sig med smukke Klæder, ligesom de, som vi have set, lagde Vægt paa at have skønne Vaaben. En tidligere nævnt (S. 354) arabisk rejsende omtaler en af de Danske brugt Øjensminke, som forøger Skønheden hos Mænd og Kvinder.
Men lad alt dette være nok saa sandt, det kan dog næppe have været de Danskes Forfinelse eller Svækkelse, der gjorde Ende paa deres Magt i England. Danskerne vare jo dog endnu paa Kong Knuds Tid kraftige og foretagsomme Krigere, og vi mærke jo ikke heller hos de Danske i deres Hjemland noget Tegn paa et Forfald. Endnu gennem lange Tider hævdede desuden det danske Element i del engelske Folk sin store Indflydelse. Havde den danske Kongeslægt haft større fysisk Styrke og dens Medlemmer en længere Levetid, da havde vel nok en Konge af dansk Blod kunnet bevare den engelske Trone, om end Forbindelsen mellem Danmark og England under eet Scepter var bleven brudt. Det viste sig desuden under Edvard Bekenderens Regering, at Angelsachserne fremdeles kom under fremmed Indflydelse, men i Stedet for dansk blev den nu normannisk, og efter Edvards Død vandt Normannerne endelig Riget.
I to Aarhundreder havde Danske og andre Nordboer været bo-
