412
Nordiske Stedsnavne i England.
Naar Yorkshire i vore Dage er delt i East-, West- og North-Riding (egtl. Thriding), er det en Levning af hin Tids Deling i Tredjedele, Tredinge. Vi have fremdeles set, hvorledes de Danske havde sluttet sig sammen om Borge (Femborge, Syvborge), der vare det befæstede Midtpunkt, hvorfra de styredes. Paa Tinge i Danelagen træffes da ogsaa en Kreds af Lagmænd virksomme, ligesom vi i Afgørelsen af Retssager finde Nævninger anvendte.
Talende Minder om Nordboernes Bosættelse i England ere de mangfoldige danske eller nordiske Stedsnavne — vistnok henved to Tusinde — som findes eller fandtes inden for Danelags-Omraadet. Hele Navneforraadet er her ofte saa stærkt blandet med nordiske Ord, at det faar et afvigende Udseende fra de andre Landsdele. Nordboerne maa have bosat sig paa mange nye Pladser, og de maa have omdøbt ældre Bebyggelser, saaledes som vi da ogsaa vide, at Northweorthig af dem døbtes Deoraby (Derby), Streoneshalch Whitby. Foruden de Endelser, som vi kende fra det øvrige England, saasom -borough, -born, -caster, -field, -forth, -ton, -wood, findes her flere Navneendelser, og talrigt repræsenterede, der saa godt som ikke forekomme uden for Danelagen.
Dette gælder saaledes Navne paa -beck, -by (-bi), -dal, -holm, -thorp, -thwaite (Tved d. e. langstrakt Jordstykke mellem Skove eller mellem Vandløb), -toft, altsaa til Dels de samme, som vi forefandt i Normandie (S. 304), og ikke sjældent i de samme Sammensætninger.
Saaledes finde vi i Domesday, den store Jorde- og Skattebog fra Vilhelm Erobrerens Tid, eller i andre samtidige Aktstykker Navne som følgende, og de fleste af dem komme jævnlig igen: Bretheby, Bruneby, Bundeby, Dalby, Estreby, Hedeby, Horneby, Karleby, Kirkeby, Methelby, Mickleby, Netherby, Riseby, Thornby, Westby, og ganske tilsvarende Navne forekomme jo i Danmark. Men endvidere træffes en Mængde Navne, dannede af et Personnavn og -by, saaledes som vi meget sjældent træffe det i Danmark, hvad der med andre Ord vil sige, at -by paa samme Maade som -ville i Normandie er blevet den almindelig anvendte Betegnelse for Bebyggelsen. Saadanne Navne ere: Ansgotesby, Asmunderby, Berguluesby, Haconesby, Ormesby, Torchileby, Tormozby, Ulvesby. Overalt lyder Endelsen -by (-bi, -bie) saaledes som i Danmark og i den østlige Del af Norge (Viken og Landskaberne Nord derfor), ikke -bær, -bø, som er den almindelige Form i hele Vestnorge paa nogle enkelte Egne nær. Thorp findes mange Gange som selvstændig