438
Asmund, Kong Svends Brodersøn.
Nogen Tid efter hændte der følgende, som tvang Hakon Iversøn til atter at vende hjem til Norge.
Kong Svend havde en Broder Bjørn, som var bleven dræbt i England (1049); han efterlod en Søn Asmund, for hvem Kongen var Fosterfader. Den begavede og tapre unge Mand havde vundet Svends Kærlighed, men Asmund var et uroligt Brushoved, hvorfor Svend havde fjernet ham fra Hoffet og givet ham Jordegods at styre. Asmund holdt imidlertid stort Følge og Mandskab, som han underholdt ved at plyndre, hvorfor Svend paa ny kaldte ham til Hirden, for at han kunde være under Tilsyn og uden Mandskab. Asmund stjal sig imidlertid bort en Nat, samlede paa ny sine Folk og gjorde mere ondt end før. Saa drog da Svend imod ham og tog ham til Fange. Men efter at være løsladt af Jernet begyndte Asmund paa sit gamle Fribytterliv, han og hans Krigere plyndrede og ihjelslog inden- og udenlands. De, som klagede til Kongen, fik det Svar, at de skulde henvende sig til Hakon Iversøn, som havde det Hverv at skaffe Bønderne Fred for Sørøvere. Da denne Udtalelse med yderligere Tillæg blev bragt for Hakon, sejlede han ud for at oplede Asmund, traf ham ved Udløbet af Slien og nedhuggede ham og hans Mandskab efter en haard Kamp. Hakon sejlede derpaa til Kong Svend og lagde Asmunds afhuggede Hoved paa Bordet for ham med det Spørgsmaal, om han kendte dette. Svend tav, men man saa Blodet blusse i hans Kinder. Da sagde Hakon: »Jeg mærker nok, at Takken bliver mindre end jeg havde ventet, og dog har jeg reddet dit Liv fra den, som agtede at skille dig ved det«. Snart efter drog han hjem til sine Ejendomme i Norge. Der blev nu bragt et Forlig i Stand mellem Kong Harald og Hakon, som blev gjort til Jarl; efter at have faaet denne høje Stilling kunde han hjemføre Ragnhild, en uægte Datter af Kong Magnus, som Brud.
Ved Tiden 1060 begyndte Haralds Hærtog til Danmark igen, men de vare ingenlunde altid heldige; saaledes led Harald et betydeligt Nederlag ved Djursaa. Omsider bad Harald Kong Svend om, at det maatte komme til et Hovedslag, men Svend synes ikke at have taget derimod. Almindelig Leding blev imidlertid udbudt fra hele Norge, og Flaaden samledes ved Gøtaelvens Munding. Svend havde ogsaa samlet en Flaade, men holdt sig i Skjul i Bæltet, og Harald var nu nødt til, efter at Ledingstiden for de nordenfjeldske Tropper var udløbet, at give disse Hjemlov, saaledes at han kun beholdt 180 Skibe tilbage.
