| 544 | Magnus ved Fyrstemødet i Halberstadt 1134. |
færd skaffede Niels og Harald en ny Fjende. Da nemlig Budskab blev bragt Lothar om, hvorledes hans Landsmænd vare blevne behandlede, drog han med en Hær mod Danmarks Grænse, og Magnus maatte derfor ile ham i Møde for at love Fyldestgørelse og bede om Fred. Denne blev ogsaa tilstaaet, efter at Gisler vare stillede. Atter maatte Kong Niels punge ud, og atter maatte Landet taale den Ydmygelse, at dets Konges Søn erkendte Tysklands Hersker — Lothar var nylig bleven kronet til Kejser — som Overherre.
Ved Paasketid 1134 blev der holdt en Fyrsteforsamling i Halberstadt. Her mødte Magnus og udbetalte en stor Sum Guld og Sølv. Efter at han havde lagt sine Hænder i Lothars og saaledes erklæret sig for hans Vasal, satte Kejseren en Krone paa hans Hoved, og det var med Misundelse, at mange af Stormændene saa, at det hæderfulde Hverv blev Magnus betroet at bære Sværdet foran Kejseren, da han skred til Kirke.
Erik var flygtet til Skaane og derpaa til Norge. Han var for nogle Aar siden bleven gift med Malmfrid, Sigurd Jorsalfars forskudte Hustru, og forladt af Lykken tyede han nu derhen, hvor hans Hustru engang havde været Dronning; de havde med sig en lille Søn Svend, som en Frille Thunna havde født ham. Heroppe sluttede Erik sig nøje til Kong Harald Gille og blev hans Fostbroder, hvilket i ringe Grad tiltalte dennes Medkonge Magnus. Da nu Danmarks Konge med store Løfter lokkede Magnus til at lade Erik rydde af Vejen, lod han ham omgive af en Vagt, som det hed sig for at beskytte ham, men i Virkeligheden som Fange. Magnus' Dronning Kristine, en Datter af Knud Lavard, skjulte imidlertid ikke for sin Farbroder, hvilke Planer Magnus havde, og denne lod derfor den danske Flygtning ligefrem fængsle. Erik fik imidlertid sine Venner paa Laaland underrettet om sin Stilling, og de sendte et lille Fartøj til Norge; det lagde til i Nærheden af det Sted, hvor Erik sad fangen. En Præst, som delte Fangenskabet med Erik, hjalp ham med at drikke Vogterne fulde, hvorpaa det lykkedes Erik at bryde gennem Væggen i sit Soveværelse og med sin Hustru og Søn at naa ned til Skibet. Saaledes slap han ud af Fangenskabet og kom til Laaland, hvor de Danske snart fik Vidnesbyrd om, at Erik var kommen tilbage. Hans første Gerning var nemlig at lade Ubbe gribe — Kong Niels havde gjort ham til Jarl over Øerne — og at klynge ham op i en Galge. Snart hilste ogsaa Skaaningerne paa deres Ven, og Ærkebisp Asser, som
