| Kong Sverres Strid med Gejstligheden. | 703 |
men herpaa vilde Kongen ikke gaa ind. Ærkebisp Erik forlod til sidst Landet (1190) og drog til Absalon, som modtog ham vel. Eriks Syn var paa den Tid angrebet, og han blev snart efter blind. I Henhold til de fra Paven modtagne Breve lyste han i Lunds Domkirke Kong Sverre i Band. Norges øvrige Bisper vovede ikke at svigte Kongen; de indviede endog Sverres egen Hirdpræst til det ledige Bispedømme i Bergen, og inden Efterretningen om Bandsættelsen var naaet til dem, kronede de Sverre i denne By 1194. Herved paadrog de sig imidlertid en Bandstraale fra Pave Cølestins Side, men Kong Sverre søgte at berolige dem ved at forestille dem, at Paven maatte være bleven vildledt. Biskop Thore af Hamar og Magister Rikard sendtes af Kongen til Rom for at fremstille Sagen rettelig for Paven, men naturligvis afgik der ligeledes fra de i Danmark boende Prælater Sendebud til Rom for at modvirke Sverres Talsmænd.
Da hændte i Begyndelsen af 1197 nogle mærkelige Begivenheder. Biskop Thore og Mester Rikard vare paa Hjemvejen fra Rom komne til Skaane ledsagede af en pavelig Legat Fidantius, der havde forskellige Hverv i Norden. En Dag i Februar, medens de opholdt sig hos en skaansk Præst, bleve de alle tre pludselig syge og døde. Naturligvis sagdes det, at de vare blevne forgiftede, men man turde dog ikke sigte nogen som Gerningsmand. Længere hen paa Foraaret kom nogle Danske til Kong Sverre og foregav, at de vare i Besiddelse af nogle Pavebreve til Kongen, som de to Nordmænd havde sat i Pant hos dem for et Laan, de havde forstrakt dem med. Sverre udløste disse Breve, og det viste sig, at de indeholdt, at Pave Cølestin efter at være bleven bedre underrettet om Forholdene i Norge ophævede Bandsættelsen. Utvivlsomt vare Brevene falske — saadanne Falsknerier gik da i Svang i Rom — men der er ikke den fjerneste Grund til at tro, at Sverre selv var medskyldig. Sverre benyttede sig naturligvis paa bedste Maade af Brevene, men hans Stilling blev dog saa mørk som nogen Sinde, da kort efter den mægtigste Pave, som til nogen Tid har siddet paa Pavestolen, Innocens III blev St. Peders Efterfølger (1198). Innocens satte »Tyrannen« og hans Medhjælpere i Band, afsatte ham fra Norges Trone og lagde Interdikt over alle de Landsdele, som sluttede sig til ham; Kongerne i Sverige og Danmark skulde med væbnet Haand gøre Ende paa hans Magt.
Med uforlignelig Snildhed og Kraft optog Sverre — i Skrift, ved Tale og Handling — Kampen mod dette utaalelige Overgreb,
