| Den ældste slesvigske Stadsret. | 799 |
Byen Torveret eller en anden særlig Rettighed; i øvrigt hidrører den første Købstadsret fra denne Tid, nemlig Slesvigs mærkelige gamle Stadsret fra o. 1201; den nævner flere Gange Begunstigelser, som Kong Svend Eriksøn har tilstaaet Byen, men Stadsretten er i øvrigt ikke bleven stadfæstet af nogen Konge. Først nogle Menneskealdere senere fik Roskilde og nogle andre Byer af Kongerne stadfæstede Stadsretter.
Inden for Købstæderne vedbleve Gilderne at have deres store Rolle som det sammenholdende Baand mellem Byens bedste Borgere og som Hjælp og Støtte for et fredeligt Samliv(S.518). Der kunde i en By findes flere Gilder, men et af dem, sædvanlig et Sankt Knuds Gilde (Fig. 280), havde Forrangen som »højest Lag«. Ved Siden af Gilderne begyndte ogsaa Fagfæller inden for samme Næringsvej at indgaa Forbindelser til gensidig Kontrol og Støtte; saaledes nævnes der i Slesvigs gamle Stadsret en Bager-Oldermand. For at holde Hævd over Fred og Sikkerhed i Byen vare Bøder for Overtrædelser her fordoblede, saaledes at der blev svaret en lige saa stor Bøde til Byen som den, der tilfaldt Kongen.
Købstaden havde oprindelig Ting fælles med det Herred, hvori den var opstaaet, men efterhaanden som Byen voksede og fik særlige Retsforhold, maatte det være saare vigtigt for Borgerne at have et særligt Ting, som da blev deres rette Hjemting, hvor de rejste Sag mod hinanden, og hvor de bleve sagsøgte af fremmede. En saadan Ret havde Kongerne efterhaanden indrømmet de fleste Byer.
280. Segl for St. Knuds Gilde i Odense, o. 1250 1).
1) Skønt Seglet har en Kongeskikkelse, viser Indskriften, at Gildebrødrene (convivæ) vilde mindes Knud Hertug, som paa Valdemarstiden var langt mere folkekær end Knud Konge: Sigillum conviuarum Othensiu(m) s(an)c(t)i Kanvti de Ringstad.
