| 818 | Jydske Lovs Fortale. |
ikke været let at tilvejebringe en saadan første Samling af jydske Rets-vedtægter — og ingen andre ældre Retskilder end Slesvigs gamle Stadsret ere bevarede fra Jylland — ligesom Loven ogsaa bærer Vidnesbyrd om, at der under selve Kong Valdemars Regering er foregaaet Omformninger af Retten, saaledes paa Processens Omraade.
Ejendommelig for Jydske Lov er Indledningen med dens Sætninger om Øvrighedens Opgave og Loves Formaal og med dens særlige Betoning af, hvorledes Kongen af Gud er sat til at vaage over Landets Fred og den hellige Kirke, saa at han paa Dommedag vil komme til at svare for, om Kirkens Frihed eller Landets Fred mindskes for hans Skyld. Denne Fortale er for saa vidt ikke original, som næsten alle de enkelte Sætninger findes i Gratians Dekret (en af en italiensk Munk o. 1150 tilvejebragt Retssamling) eller i andre kanoniske Værker. Nogle Udsagn ere dog originale (saaledes den første Sætning), og i hvert Fald er Sammenstillingen fra de mange Kilder gjort med stor Skønsomhed, med bevidst Betoning af enkelte Tanker og idet de latinske Udsagn formedes i et vægtigt og klart dansk Sprog:
»Med Lov skal Land bygges; men vilde hver Mand nøjes med sit eget og lade Mænd nyde Jævned [det samme], da havde man ikke Lov behov. Men ingen Lov er jævngod at følge som Sandhed; hvor man tvivler om Sandhed, skal Loven lede [udfinde], hvad Ret er. Var ej Lov i Lande, havde den mest, som kunde gribe mest; derfor skal Lov gøres efter alle Mænd, saa at retvise Mænd, spage og sagesløse, nyde deres Ret og deres Fredsommelighed, og fule og uretvise Mænd ræddes for, hvad der er skrevet i Loven, og derfor ikke tør fuldkomme deres Ondskab, som de have i Hu. Det er vel og ret, at den, hvem Rædsel for Gud og Rettens Elskov ej kan lokke til godt, af Rædsel for Høvding og ved Landsens Straffelov hindres i at gøre ilde og pines, om de ilde gøre. Loven skal være ærlig, ret, taalelig, efter Landets Sædvane, kvemmelig og gavnlig og aabenbar, saa at alle Mænd maa vide og forstaa, hvad Lov siger, og den være ej gjort eller skreven til nogen Mands særlige Gunst, men efter alle Mænds Tarv, som i Landet bo. Ingen Mand skal dømme mod den Lov, som Kongen giver og Landet tager ved; men
Om Hesteleje og Brynje. Kap. 3. Styrismand skal selv skaffe sig Heste og Brynje og tage af hver Hafne ni Skæpper Rug for begge til St. Mikkels Messe, men dog ikke i noget andet Aar, end naar Leding udgaar. Den Styrismand, som ej er Ombudsmand, der tager mere ved Tvang af nogen Art, skal betale tre Mark til Kongen [men er han Ombudsmand, skal han miste sit Len, d. e. Embede],
