87
Svin var det. »Lad dem bare gaa, hvor de vil!« sagde Trolden, »om de saa vil rode sig helt gjennem Jorden.« — »Ja vel, Husbond!« sagde Hans, og han drev ud med Svinene. Da han var kommen et Stykke bort fra Gaarden, saa mødte han et Par Slagtere, der var ude paa Opkjøb. De syntes godt om disse fede Svin og spurgte, om de ikke var at faa til Kjøbs. »Jo saa Mænd er de saa,« sagde Hans, »jeg var just paa Vej med dem og skulde have dem solgt. I kan faa dem alle, undtagen den ene gamle So; hende skal Præsten have.« De blev snart enige om Prisen. Hans fik, hvad Penge de vilde give ham for Svinene, og saa drev de af med dem alle, undtagen den ene gamle So: den beholdt Hans, og da han kom til en stor Tørvemose, saa slog han Soen ihjel og puttede den paa Hovedet ned i Tørven, saa kun lige Halen stak op, og den skar han halvt over lige inde ved Kroppen.
Da det var bestilt, saa tog Hans sin Madkasse og gik tilbage til Troldegaarden. »Men hvor er Svinene?« spurgte Trolden. »De er gaaet lige ned i Jorden, Husbond!« sagde Hans, »saa nær som den gamle So, hende fik jeg dog stoppet saa vidt, at hun staar med Halen over Jorden. Alle de andre er langt for ude.« Trolden for afsted ud med Hans til Tørvemosen og tog et Tag i Halen paa den gamle So, saa Halen gik af, og Trolden gik baglængs i Tørvemosen. Han kom dog snart paa Benene og sprang omkring og ledte efter alle sine Svin; men de var jo langt for ude, som Hans sagde. — »Husbond er da ikke vred for det Uheld?« spurgte Hans. Og Trolden maatte jo sige nej, vist var han ikke. Der var jo ikke noget at være vred for. Men han var svært kjed ad det alligevel.
Nu gik der nogen Tid, Hans gik og havde gode Dage, Trolden turde ikke ret tro ham til nogen Ting, han gav ham
