89
borte. Saa om Morgenen siger Trolden til Hans: »Nu trækker du Stadsvognen frem og smører den godt alle Vegne.« — »Det skal jeg,« siger Hans; og han faar Tjærekanden fat, og han smører, og saa gaar han ind og melder Trolden: »Nu er den smurt alle Vegne, Husbond, baade ude og inde og mest dèr, hvor vor Fa'r skal sidde.« — »Er du gal?« skriger Trolden, og da var han nær bleven vred; men han tog sig dog i det og sagde, at det var ikke Meningen: Vognen skulde kun smøres i Hjulnavene. Nu maatte Hans gnide den godt af igjen alle andre Steder. »Naa saadan!« sagde Hans, »men det sagde Husbond ikke før.« De kom da paa Vognen og afsted. Trolden og Troldkællingen, og Hans kjørte for dem. Saa paa Vejen siger Trolden Hans Besked om, hvad han har at passe den Dag. »Du kan nu tage og fylde den gamle Brønd,« siger han, der kunde ellers nogen af Børnene gaa hen og falde i den.« — »Det skal jeg,« sagde Hans. »Og lad mig se, du er god ved Smaafolkene!« (Saadan kaldte han nu sine Troldunger). »Ja vel, Husbond!« sagde Hans. »Og den lille maa du holde godt tør, og du maa gjøre ham ren baade udvendig og indvendig.« — »Det skal jeg nok,« sagde Hans. Vejen, de kjørte ad, var kun i daarlig Stand, der var saa mange Stød og Huller i den, som de nu fik at føle. »Og saa denne Vej, Hans; den maa du gjøre noget ved til i Aften, vi skal hjem,« siger Trolden, »og fylde alle Hullerne med stort og smaat.« — »Det skal jeg nok, Husbond!« sagde Hans. »Og saa kommer du og henter os ved Aftenstid,« siger Trolden; »du skal ikke gjøre videre Ophævelser i Selskabet, men bare komme ind i Gildestuen og kaste et Par gode Øjne til mig; saa véd jeg, du er der.« — »Ja vel, Husbond!« sagde Hans. »Og saa maa du sørge for, der er Lys og Ild paa Gaarden, naar vi kommer hjem, saa vi kan se at kjøre ind, og saa vi kan have
