Gamle Mette.
Med Tegning af Carl Thomsen.
To Mænd gik en Aften fra Gilde; saa kom de forbi en Kirkegaard. Saa saa' de noget hvidt røre sig der inde. De tog Benene med sig og kom hjem i en Fart og krøb ned under Dynerne. Da de havde faaet udsovet næste Dag, gik de sammen op til Degnen og sagde ham, at de havde set et stort hvidt Spøgelse oppe paa Kirkegaarden. »Det skal I aldrig kære jer om,«, sagde Degnen; »det gjør ingen Fortræd; det er ikke andet end gamle Mette, der gaar igjen. Hun maa nu gaa saadan, fordi hun aldrig vilde ofre noget klækkelig, mens hun levede.«
De to Mænd gik hjem med den Besked, og de skrev sig den bag Øret, og de fortalte den videre. Og det hjalp godt paa Degnens Offer. — Han havde for Resten selv haft en hvid Ged tøjret paa Kirkegaarden; men den skilte han sig ved strax efter, for at Mette ikke skulde gjøre den Fortræd, eller kanske for at den ikke skulde gjøre Mette Fortræd. —
