Side:Danske Folkeæventyr ved Svend Grundtvig.djvu/143

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning
Denne side er blevet korrekturlæst

127


lettede op i en Busk paa Gærdet og sagde: »Dèr er den.« — »Farvel, min Dreng!« sagde Bispen og saa kjørte han videre.

Drengen trak da hjem med sin Ko, og han sagde til sine Forældre, at en fremmed Mand ude paa Vejen have sagt ham. at Bispen kom i Kirken i Dag. Saa var der nok stor Stads, og han vilde gjærne der hen. Det fik han ogsaa Lov til, og han blev jo vasket og pudset og kom hen i Kirken. Der var fuldt Hus, og dèr stod Bispen for Alteret og talte til Menigheden. Han udtalte sin Beklagelse over, at Ungdommen dèr i Sognet var saa ringe oplært, og han beraabte sig paa sin egen Erfaring. »Paa Vejen hen til dette Guds Hus,« sagde han, »kom jeg forbi en Dreng, som vidste aldeles intet af alt, hvad der hører Guds Rige til. Han vidste intet om Kirken, han vidste intet om Bispen, han kunde ikke læse, han vidste intet om Abraham, Isak og Jakob. Og da jeg endelig spurgte ham, om han da slet intet vidste, saa svarede han: jo jeg véd en Fuglerede!« — Da sprang Drengen op i Stolen og raabte: »Vil du tie! Lovede du ikke, at du vilde ikke sige det til de andre Drenge!«