Side:Danske Folkeæventyr ved Svend Grundtvig.djvu/161

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

145


Det maatte han saa lade sig nøje med, og fik kun udlagt en lille Sti over Brødrenes Jord, saa han lige kunde komme til sit Træ, og det røgtede og plejede han da saa godt han forstod, mens de andre gjorde sig Resten af Haven saa nyttig som muligt.

Saa skulde det hænde sig, at Kongens eneste Datter dèr i Landet blev farlig syg, og alle de Læger, der blev kaldt til hende, formaaede ikke at helbrede hende. Da lod Kongen udraabe, at hvem der kunde skaffe hende sin Sundhed igjen, kunde faa hende til Ægte og det halve Kongerige med hende. Saa tænkte Brødrene jo strax paa, at de maatte forsøge deres Lykke. Den ældste af dem var først paa Færde: han fik en Kurv fat og løb ned i Haven og plukkede de smukkeste Frugter af alle sine Træer, lagde dem forsigtig i Kurven og skyndte sig ad Slottet til. Vejen der hen gik igjennem en Skov. Da han kom ind i den, mødte han en gammel Kone, som hilste Godmorgen. »Hvad har du i din Kurv?« spurgte hun. — »Frøer og Skruptudser,«  svarede han, men hvad kommer det ellers dig ved?« — »Lad saa være!« sagde Konen, og dermed skiltes de. Svenden gik videre og kom til Vagten ved Slotsporten. »Hvad vil du? Søn!« sagde de til ham. »Jeg har Sundhedsfrugter,« sagde han, »og jeg vil op paa Slottet og helbrede Prinsessen.« — Naa, det var jo rart, men først vilde de dog se i Kurven, hvordan de Sundhedsfrugter saa' ud; og da de fik Laaget af Kurven, saa mylrede det ud med Frøer og Skruptudser; andet var der ikke i Kurven. Saa bankede Vagten Svenden dygtig af og jog ham bort, med Kurven om Halsen.

Imidlertid var den anden Broder da ogsaa løben ned i sin Del af Haven og havde faaet plukket sig en Kurv fuld af sine smukkeste Frugter, og var ogsaa paa Vej med dem til Kongens