147
af alt det Skarn, som Kurven var fuld af. Saa tog de og væltede Kurven lige over Hovedet paa ham, og saa gav de ham en banket Trøje, saa han næppe kunde trampe hjem igjen.
Den yngste Broder fik sidst Nys om Prinsessens Sygdom og Kongens Løfter, og han vilde da ogsaa prøve sin Lykke. Han plukkede Frugter af sit eneste Træ og gav sig paa Vej til Kongens Gaard. Ude i Skoven, han skulde igjennem, møder han saa den gamle Kone. »God Aften!« siger hun. »God Aften igjen!« siger han. »Hvad har du i din Kurv?« spørger hun. »Det er Sundhedsfrugter,« svarede han; »dem skal Prinsessen have, at hun kan komme sig igjen.« — »Lad saa være!« sagde Konen, saa gik hun sin Vej. Den yngste Broder gik nu videre, og da han var kommen igjennem Skoven, saa faldt hans Vej langs med en Sø. Dèr saa' han, at Strømmen havde skyllet en stor Gjedde op i Land; den laa nu og gispede paa det tørre. »Du Stakkel!« sagde han, »jeg maa nok hjælpe dig.« Saa satte han Kurven fra sig og fik med megen Umage Gjedden væltet ud i Vandet igjen. Inden han endnu var kommen til Gangs, saa stak Gjedden Flaben op i Vandskorpen og sagde: »Tak skal du have! Er du nogen Sinde i Nød, og jeg kan hjælpe dig, saa kald kun paa mig! og jeg skal komme.« Han gaar da videre ad Slottet til; da ser han en Ravn og en Bisværm, der er kommet flyvende hver fra sin Side og saa er stødt sammen; hver af dem vil lige frem, og de hugger og stikker hinanden, saa det gaar ud over begge Parter.
»Du Ravn, flyv op over Trætop!
I Bier smaa, lad jer falde i Trop!«
sagde saa Drengen. Og baade Ravnen og Bierne gjorde som
