Spring til indhold

Side:Danske Folkeæventyr ved Svend Grundtvig.djvu/190

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

Haltefanden.

Med Tegninger af Frans Schwartz.

Hjørring bode der en Gang en fattig Mand, som gik Post imellem Hjørring og Løkken ude ved Vesterhavet. Saa var det en Dag, han var ude paa sin Vandring, og han var da meget urolig, for hans Kone ventede sig hver Dag, og han vilde nødig være borte, naar der kom noget paa hjemme. Han skyndte sig derfor alt hvad han kunde; men der var den Dag mange Ærender for ham at udrette, saa det blev Aften, før han kunde give sig paa Hjemvejen.

Det var en meget mørk Aften, og da han kom i Nærheden af Hjørring, saa var det for hans Øjne at se til, som der var blevet en hel Sø rundt om Byen. Han prøvede flere Veje, for at slippe ind i Byen; men hvor han saa kom, saa' han Søen for sig, som han ingen Raad vidste til at komme over. Endelig saa kom der en Person til ham med det gamle Navn Haltefanden, og han spørger Manden, om han gjærne vilde hjem. Ja, det vilde han grumme gjærne. »Ja, din Kone har gjort