37
bort. Pip! sagde Fuglen. Hold fast! sagde Jesper. Saa kunde Præsten ikke slippe sit Tag, men maatte løbe med i Rækken.
»Men Gud bevare os, Deres Velærværdighed!« skreg Degnen, han løb til og fik fat i Præstens Kjole. Pip! sagde Fuglen. Hold fast! sagde Jesper. Saa maatte Degnen danse med hen ad Landevejen.
Saa kom de til en Smedje. Smedden havde just skot en Hest, han stod endnu med Tangen i den højre Haand; i den venstre havde han en Visk Hø, som han fodrede Hesten med. Smedden var en lystig Fyr; han slog en høj Latter op, og i det de strøg forbi ham, saa rakte han sin højre Arm ud og greb fat med sin Knibtang i Degnens Kjoleskjød, som flagrede bag ud. Pip! sagde Fuglen. Hold fast! sagde Jesper. Saa maatte Smedden springe med i Følget, og Høvævlet slæbede efter ham hen ad Landevejen.
Saa kom de til en Flok Gæs. De fór jo til og skulde have noget af det gode Hø. Pip! sagde Fuglen. Hold fast! sagde Jesper. Saa maatte alle Gæssene holde Trop, og alt det de skreg og alt det de skrikkede, det hjalp dem aldrig en Smule.
Nu varede det ikke længe, saa var de ved Kongens Gaard, og dèr svingede Jesper ind med hele sit Følge: de tre Piger i bare Særk, som hvinede i vilden Sky, Præsten i Kjole og Krave, som bad og stønnede, Degnen, som græd og tudede. Smedden, som lo og bandede, og Gæssene som kjækkede og hvæsede. Alle maatte de med, Slotsgaarden tre Gange rundt. Og alle Slottets Folk kom jo paa Benene, og baade Kongen og Prinsessen maatte ud med at se paa det Optog. Kongen lo, saa det klukkede i ham, og da han skulde se til Prinsessen, saa stod hun ogsaa og lo, saa Taarerne trillede ned ad Kinderne paa hende.
»Stop!« sagde Jesper, saa holdt han, og »Slip saa!« sagde han. Saa fór jo Gæssene, Smedden og Degnen og Præsten og
