Esben Askepuster.
Med Tegninger af Hans Nik. Hansen.
Der var en Gang en Konge, som havde en eneste Datter. Hun var baade kjøn og klog, men saa rasende kjæphøj, saa spodsk og saa slem i sin Mund, at alle de Kongesønner, som kom for at bejle til hende, de fik snart nok af det, saa de drejede af i Tide og rejste hjem igjen den Vej, de var komne.
Det blev Kongen omsider kjed af: der var nu ingen af hendes Lige, der vilde vide af hende at sige; og saa svor han paa, at hun skulde tage den til Mand, ihvem det saa var, som kunde stoppe Munden paa hende. — »Ja, lad dem prøve paa det!« sagde Prinsessen; men slaar det fejl, skal de hænges.« — »Ja, lad gaa!« sagde Kongen, og saa blev det bestemt, og det blev slaaet op paa alle Gadehjørner og læst til Kirkestævne hele Landet over, at saadan skulde det være.
Der var da mange unge Karle, som var raske paa det og mente, at de havde nok af Munden, og at her skulde de gjøre deres Lykke. Men de kom tids nok: naar de skulde staa til Munds med hende, én for én, saa gik Munden i Baglaas for dem, men aldrig for hende, og saa maatte de ud ad den anden Dør og blev hængt op, den ene efter den anden.
