45
en Dag. — »Jeg tror, du har alt dit Vid i Lommen,« sagde Prinsessen; »men vi finder nok en Krog at hænge dig paa?« »Sagde du Krog?« siger saa Esben, »her er en; den kan du bide Spids paa,« og saa haler han det ene Vædderhorn op af Lommen. — »Nu har jeg aldrig kjendt Mage,« siger Prinsessen. »Den kan du strax faa,« siger Esben, og kommer frem med det andet Vædderhorn og vil da række hende det hele. — »Bliv fra mig med det Skarn!« siger Prinsessen. »Nej, vil du have Skarn,« siger Esben, saa er det her;« og saa trækker han Hestepæren op af Lommen og smider den lige i Skjødet paa Prinsessen, midt paa hendes dejlige hvide Silkekjole.
Da blev Prinsessen saa vred, at hun ikke kunde finde et Ord at svare; men hun sprang op og rystede sin Kjole og stak saa i at græde af bare Arrighed. Saadan var hun ikke vant til at blive behandlet.
»Ja, nu gik du i Staa,« siger Esben,« saa nu er du min.« Og Kongen sagde strax Ja: nu havde hun fundet sin Mand. Og saadan blev det. Esben blev gift med Prinsessen, og han fik det halve Kongerige strax og det hele efter Kongens Død.
Og dersom han, som har fortalt mig denne Historie, ikke har løjet, saa er den sand fra Ende til anden.
