66
sødelig, som hun nok haardt kunde trænge til. Ternerne sad imens og spilede Øjnene op. De saa' den gamle graa Stodder ligge og sove saa trygt og saa godt; de mærkede ogsaa, at Prinsessen sov, og en efter en saa tabte de Lysene af Hænderne og sank tilbage i Stolene og sov ogsaa ind. Og da de først begyndte paa det, saa sov de som Stene.
Baade Ternerne og Prinsessen de tog nu rigtig igjen al den Søvn, de havde til gode. Og det blev Morgen, og det blev Dag, og det blev langt op ad Dagen, der var ingen af dem, der vaagnede. Kongen var vant til, at hans Datter var oppe før han, og kom og sagde ham god Morgen; men i Dag kom der ingen Prinsesse. Saa blev Kongen urolig, og han gik da op til hendes Kammer og lukkede Døren op.
Det var et underligt Syn, han dèr saa'. Først saa' han alle Ternerne, som sad eller laa paaklædte paa Stolene eller ved Siden af dem og sov, som de aldrig vilde vaagne; og saa saa' han uden for sin Datters Seng dèr laa en gammel Bulehat og en laset graa Vams, og der stod et Par gamle Træsko. Og da han kom nærmere saa saa' han sin Datter ligge i sin Seng i en dyb Søvn, og i Sengen ved Siden af hende laa der en grim gammel Stodder.
Ved det Syn blev den engelske Konge paa én Gang saa vred og saa bedrøvet, som nogen Mand kan blive; men han havde Magt over sig selv, og han tog det meget rolig. Han kaldte højt sin Datter ved Navn, saa hun vaagnede. Ternerne vaagnede med det samme, og da de saa' Kongen, styrtede de ud af Stuen. Saa sagde Kongen til sin Datter: »Jeg ser, du har valgt for dig selv. — Jeg kunde jo lade den Karl hænge og dig levende begrave. Men du skal faa Lov at beholde ham. Nu skal Præsten strax vie jer sammen, og saa kan I følges ad
