Spring til indhold

Side:Danske digtere 1904.djvu/103

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

Karl Larsen.


Karl Larsen tilhører samme generation som Herman Bang og Peter Nansen, men der er ikke i hans første produktion nogen afspeiling af de brydninger, som gjerne iagttages hos ottiårenes ungdom. Han var også henved tredive år, da han debuterede, og en fuldt færdig kunstner. Han er født 1860 i Rendsborg, søn af en officer, der faldt ved Dybbøl 1864, hans mor døde nogle år efter, og han voksede op hos sine bedsteforældre i Kjøbenhavn, hvor han blev student 1877 og drev juridiske og statsvidenskabslige studier, indtil hans kunstneriske interesse fik overhånd. Allerede tidlig havde han gjort flere reiser, og hans ganske langvarige ophold i Tyskland gav ham navnlig et solid kjendtskab til det tyske folk, en varm forståelse af tyske stemninger og forhold, som arbeidede sig frem på trods af hans tunge barndomserindringer. Visse partier af „Dr. X“ belyser dette forhold, dobbeltheden i hans stemninger, som den unge kunstner selv tidlig formåede kritisk at iagtta.

Hans første bog (1889) indeholder to arbeider, hvis tilblivelse dog daterer sig etpar år før udgivelsen. Deres forskjellige karakter er oplysende for

— 91 —