HELGE RODE.
Helena
(langsomt dvælende).
Farvel — Oinos.
Oinos
(sørgmodig).
Vi er lykkelige.
Helena
Oinos — jeg er salig.
Oinos
Nu ser jeg alting klarere. Vor sorg og vor lykke.
(Han kysser hende på panden).
Det er denne Oinos’ og Helenas lykke, der gjør Telamon til morder. Helenas død fører også Telamon i døden. Men da — og da først — er hans fiendskab mod livet blit ægte, da har han følt det forfærdelige, der ingen anden tillid levner end den til døden.
Men for Oinas blir sorgen den store luttring. Nu er livssorgen levende skjult i selve, hans tillid til livet, til skjønheden og glæden.
„Kongesønner“ er det rigeste poetiske verk, Helge Rode har skabt. Det rummer ligesom alle de stemninger, der rører sig i hans digtning.
I de følgende skuespil, „Sommeræventyr“ og „Dansen går“, vendte Rode tilbage til sin egen tid, til menneskene i hans eget Danmark. Men den skjønhed, han søger, er nær beslegtet med den græske. Betydeligst er „Dansen går“. Aage, den unge maler, der får sin glæde, sin kjærlighed, sit liv ødelagt af den borgerlige pøbels smuds og sladder, hører til Oinos’ og Telamons sterke
— 151 —
