91
— Fa’er, hvorfor har vi intet Fædreland?
Faderen havde svaret:
— Ujházy'erne fik intet.
De talte ikke mere. Paa Trappen mellem Søjlerne skiltes de.
Joán gik ind i sin Stue. Maanen var kommen frem og dens Lys faldt ind i Rummet. Joán stod med Ryggen mod Vinduet. Det gamle Chatol fra Vejle og Munkebjerg paa Væggen og den hvide Lampe og „Skumringen“ og Anes Skriftsprog over Sengen — alting blev saa tydeligt, i Maanens Skær, som det meget fjerne kan blive det, eller ogsaa ofte det, som man sér gennem Taarer.
Joan saá hver en Ting og hvert et Billede: Saa høje Parthenons Søjler var. Dér var Hr. Christopulos nu — i sit Land.
Joan vendte sig, om mod Vinduet.
Saa klart Lyset dog var. Kun Poplernes Skygger laa frem over Gaarden mod Huset som to mørke og udstrakte Arme.
Joan gik i Seng, men han sov ikke. Var det Tømmerflaaderne, han hørte? Ja, nu gled de ned ad Floden, da det var maanelyst. Hvor Chatollet blev stort, naar Maanen skinnede —
