118
— Ja.
Joán følte det, som var han svimmel og havde Blodet forladt hans Hjernes Kar:
— Paa det tænker du, Chira, sagde han.
— Ja, paa det tænker vi.
Joán havde rejst sig:
— Men hvorpaa tænker du? spurgte Chira og løftede sine Øjne paa den Hvide.
Joan forvirredes ved det pludselige Spørgsmaal og næsten uden at vide, hvad han svarede, sagde han:
— Jeg? paa de smaa Ting.
Den unge Inder smilte med et Smil, som Joán ikke saá.
Men Joán sagde og fandt i det nye Spørgsmaal ligesom en Støtte under sin Forvirring:
— Men naar I saa har sejret — hvad da?
Inderen betragtede det grønne Løvtag:
— Da vil der blive stille, sagde han: Og Guden vil have Fred i sine Templer. I forstyrrede vore Tanker. Da vil I ikke forstyrre dem mer.
Men Joán sagde:
— Men saa — hvad vil der ske?
Chira smilte:
