121
— Jeg tænker tit paa med hvem mon jeg nu bli’er gift.
Joán lo igen og sagde:
— Hvor „hvid“ du er.
— Jeg er en Dansker, sagde Holstein og spiste igen.
— Dér er Chira, sagde han, da Inderen kom ind.
— Men hvor er Aponyi, blev han ved igen og saá atter over mod Josefs Plads, hvor Aponyis bøhmiske Bordglas prangede med sine indspændte Granater:
— Uh, sikket stort, smukt Glas, vrængede han.
Men de spiste tilsidst Tærten og Frugten, uden at Aponyi var kommen.
Da de kom op i Klassen til Straffetimen, stod han der. Han var i Smoking og saa indsnøret i sin sorte Silkevest som en Budapester Rytterlieutenant i sin Uniform. Hans Hage var svulmet op.
— Har du stødt dig? sagde Holstein, mens de satte sig.
Josef Aponyi svarede ham ikke.
Læreren kom ind, en Reservelieutenant fra
