Spring til indhold

Side:De uden Fædreland 1906.djvu/155

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

141

havde kendt som Æresdame hos Dronning Elisabeth, vendte tilbage til sin Plads og sagde:

— Konen behøver sandelig ikke andet Sovepulver end sin Mands Musik; og han begyndte at tale om nyfransk Tonekunst, som overhovedet var ham Bevis paa den franske Dekadence:

— De mener da som jeg? sagde han særdeles højt til Joán.

Joán svarede:

— Jeg er opdraget i Frankrig.

Og maaske fortørnet over noget i Joáns Tone, sagde Hr. Haagemester lige ind i hans Ansigt:

— Ja, det hører man.

Men Henry Collyett, der stadig havde et Øje ved Døren, sagde til Joán:

— Mon Mr. Jens Lund ikke spiser med?

Jean Roy, der havde hørt Haagemesters Ord og som var blussende rød i sit Ansigt, sagde meget højt:

— Den, Gud vil straffe, skaber han som en Hollænder.

Og Mme de Stein lo, saa hun maatte skjule Guldet i sine Tænder med sin Serviet.