150
tilbage paa Bordpladen, som sammenskrabede han usynlige Møntdynger — maaske Maanedslejen af de offentlige Huse, som Komponisten af Cæcilia-Legenden ejede i Sydfrankrigs Smaabyer.
Hr. Haagemester slog Kurslisten sammen og sagde:
— Hele Kunsten at spekulere, Frue, er blot Kunsten at have virkelige politiske Forbindelser,
hvad Ministeren hørte, saa han ikke lagde Mærke til Prinsessen, der sagde til ham:
— Der er ingenting i Verden, som er mig skrækkeligere end Penge. Jeg kan ikke kende Forskel paa en Mark og paa en Franc.
— Grev Ujházy, dér er han.
Det var Australeren, som havde hvisket det og næsten havde rejst sig i det samme.
Joán havde drejet sit Hoved og set Jens Lund: han stod i den aabnede Dør. Hans Haand var stemt mod Karmen. Joán blev ved at se paa den Haand: den var af Form, som var den vant til at ligge om et Greb.
— Han har alligevel intet Ansigt, sagde Henry og bøjede sig helt frem over Bordet.
Joán, der havde flyttet sit Blik fra Haanden