163
lukket sine Øjne. De lange Vipper laa under de hvide Øjenlaag som en bred og sort Rand.
— Naa, ja, Mme de Stein, sagde Jean Roy: mig kommer De nok en Dag og besøger ved Marseille. Der køber jeg mig et Hus — ved Havnen, paa en Skrænt til højre, jeg véd godt hvor …
Han forandrede Tonen:
— Jeg er fra Marseille, Prinsesse, sagde han og bøjede Overkroppen: Og naar jeg synger bedst, er det alligevel, maa De tro mig, altid som jeg hørte en gammel sydfransk Vise …. der souffleres mig inde i mit Bryst …
— Ogsaa i „Lohengrin“, sagde Prinsessen, der lo.
— Paa Ære, ja, sagde Jean Roy: og netop derfor holder jeg ogsaa mest af Don José.
Ministeren og Fruen havde rejst sig og Hr. von Benckendorf rakte Jean Roy sin Haand:
— Paa Gensyn, sagde Hr. Benckendorf og smilede til Joán, der foer sammen, som blev han vækket.
Og Hr. og Fru von Benckendorf gik.
— Han er i Grunden meget indtagende,
11*
