Denne side er blevet korrekturlæst
189
— Godnat.
Jens Lund nikkede og gik.
De to andre sad en Stund tause. Saa sagde Henry Collyett:
— Han var mærkelig.
— Ja.
De tav igen, til Australeren sagde:
— Han talte saa meget. Men jeg kan ikke huske det.
Der var Stilhed igen:
— Men maaske, sagde Henry, vil jeg kunne huske det om et Aar.
— Maaske.
Australeren tændte en Cigaret:
— Men, hvordan spiller han da? sagde han og saá paa Joán.
Joán, der sad med lukkede Øjne, svarede ikke straks:
— Spiller? sagde han saa.
— Han spiller fra Bjerget, hvor han staar — med Udsigt over Jorden.
Lidt efter rejste han sig:
— Nu vil jeg lade ham gøre istand for Natten.
