205
meget Vand og mange Voksstumper, var blevet skilt i Panden og saá ud, som havde han et Par Valke i sit Haar.
Jomfruen raabte inde fra et Værelse:
— Jensen, her ska’ den anden være; og Pigen kom frem i Døren til et Rum, hvor Bohavet var en brunbejset Seng med to store Dyner.
— Ja, det er her, Herre, sagde Hr. Jensen, der havde faaet fat i Gasovnen, som han slæbte ind til Joan.
— Ja, Herren ser til Vinduerne, sagde han: jeg plejer saamæn osse at stoppe dem til med lidt Papir … For det er jo rædsomt som Huset har givet sig, Men det blev jo bygget paa en Eng, som man si’er, da Byen kom op. Men saa maatte jo Thomsen gaa fra ’et a’, før det blev færdig mongteret og alle Møbler var tegnet i København.
— Og Olesen sidder jo smaat ved ’et, saa nu er ’et jo li’esom det forfalder.
— Nu ska’ jeg, Hr. Jensen fløj til Vinduet, som Joán vilde trække fastere til.
— Tak, sagde Joán.
Men Hr. Jensen blev ved at snakke, mens
