Denne side er blevet korrekturlæst
226
— Hvad vilde De da helst sé af Verden? sagde han.
— Helst? hun gentog Ordet meget langsomt, og gennem Skumringen, der var begyndt at falde i Stuen, saá han hendes altfor store Øjne, der ligesom søgte gennem Rummet.
— Helst Bjergene.
Joán sagde:
— Ved mit Hjem er der Bjerge.
— Er der?
Det hørtes knap.
Joán vendte sig paa Klaverstolen:
— Og naar De saa ikke er i Vejle eller i København, saa sidder De her?
Gerda havde sat sig, lidt langt borte fra ham, i en Stol ved Vinduet:
— Ja, nu maa jeg jo være hos Fa’er, nu, han kun har mig.
— Men saa kommer Deres Søster hjem i Ferierne ...
Der var stille et Øjeblik. Saa sagde Gerda:
— Min Søster er død.
— Død? Det havde uvilkaarlig givet et Sæt i Joán.
— Ja, ifjor.
