232
— Hvad sér du dog efter, Maria? havde hans Fa’er spurgt.
— Jeg sér hjem.
Nej, nej, han fandt det ikke …. hvordan det var:
Men det var sig Ridder Hr. Aage,
Det var Ridder Hr. Aage …
Men den lille Frøken maatte vide det. Hun vidste det naturligvis.
Joán rejste sig og bankede paa, før han aabnede Døren. Der stod en Dame inde i den inderste Stue, under Lampen. Hun vendte sig, hun havde saadan et benet Ansigt.
— Undskyld, sagde Joán: Men er Frøkenen her ikke?
— Nu skal jeg kalde, svarede Damen og flyttede sin knoklede Figur.
— Aa, Frøken, sagde Joán, da Gerda kom ind — Døren lod hun staa, saa Lampernes Lys faldt ind over Klaveret —:
— Det var en Melodi, der faldt mig ind … men jeg kan ikke komme paa Ordene …
Og han slog atter an:
