Spring til indhold

Side:De uden Fædreland 1906.djvu/250

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

236

— Saa var hun gammel, sagde Joán og smilede uden at vide hvorfor.

Ogsaa Frøken Gerda smilede:

—Ja, hun var tre og halvfems Aar, sagde hun: Og hun gik i Forretningen til den sidste Dag.

Hun hængte Billedet hen:

— Men saa kom Faster i Huset.

— Det er Deres Faster, sagde Joán og bøjede Hovedet hen mod Stuerne.

— Ja, det er Faster.

Joán lo:

— Hun ligner Ane, sagde han.

— Gør hun? Faster er saa rar.

Men Joán blev ved at le, næsten som vilde han drille hende:

— Men hun ligner Ane, sagde han.

Og et Nu efter sagde han:

— Aa, jeg vil telegrafere til Ane. Saa glæder jeg hende.

— Hvor er Telegrafstationen?

— Den er ved Banen, men Karlen kan gaa med det.

— Nej, jeg vil gaa selv.