Side:De uden Fædreland 1906.djvu/28

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

14

Men han blev ved at ligge og stirre; Tæpperne gled af ham, fordi han laa uroligt, og Miss Teker lagde dem sammen om ham igen.

— Sov nu, sagde hun.

Men Joán sagde — og pludselig talte han Rumænsk — op til hende:

— Hvorfor fryser Mo'er?

— Joán véd, at Joán skal tale Engelsk.

Yes.

Og Joán gentog, mekanisk og straks, i det samme Tonefald:

Why does mamma always feel cold?

— Nu skal Joán sove, svarede Miss Teker.

Og lidt efter hørte hun, han sov, som var hans Øjenlaag dumpede i paa en eneste Gang.

Det var altid saadan med Joán, at han talte jo ikke meget, men sad mest sært stille enten med sit Legetøj eller med ingenting. Men paa én Gang stod der et Spørgsmaal ud af ham: „Hvorfor“, som han saa blev ved med og løb med til alle, gennem hele Huset; som om der ikke levede andet i hele Hjernen paa ham løb han med det samme Spørgsmaal — til Faderen og til Moderen og til Gouvernanten og de to