282
— Spiller De den?
— Ja, sagde Joán og Gerda vidste ikke, hvorfor han lo, mens han knipsede med sine Fingre: Det er den, jeg spiller.
— Extra?
— Ja, Frøken Gerda, extra.
Doktorfruen sagde:
— Ja, det er Jubelens Musik.
— Eller Forventningens, sagde Fru Jespersen.
Men Joán forstod ikke Ordet og Frøken Gerda maatte oversætte det.
— Sig det danske Ord igen, sagde Joán.
— Forventning, gentog Frøken Gerda og langsomt.
— Forventning, gentog atter Joán.
Men saa skiftede han Stemme:
— Aa, jeg taler saa daarligt, sagde han.
— De taler udmærket, svarede Fru Jespersen, og Forstanderen, der altid unødigt bredgjorde alle Sætninger, indskød:
— Det forekommer mig tværtimod, man tør beundre, hvor smukt De har bevaret Modersmaalet.
Joán sagde og saa frem for sig:
— Mo’er talte det vist smukt, det har jeg
