290
døde, Johansen … men da var der kun ni Huse foruden Gæstgivergaarden og saa Mejeriet …
— Saa tidlig døde Deres Mo’er? sagde Joán.
— Ja, saa tidlig.
— Da De var syv Aar?
— Ja, kun syv Aar.
— Men saa tog’et s’gu Fart — og Huse, de fløj op, som fløj de ret op af Marken — nej, det ka’ De ikke husk’, Bestyrer, for De er bare en Nyskvat paa Pladsen …
Doktoren sagde, at han havde været her i ni Aar, men da var der da allerede en Gade ..
— Højskolen har da været her længere, sagde Fru Raabel og bøjede den haandmalede Vifte for Forstanderen.
— Ja, Skolen laa her jo, sagde Forstanderen: paa sin Plads ved Søndenaa.
— Hvor længe har Bestyreren været her? spurgte Joán.
— To Aar — tror jeg, sagde Gerda.
— Ja, sagde Urmageren: en Gade var her — og han lo — men husker Du, Laarentzen, hvordan den saá ud?
De lo alle ved Tanken om Gaden.
