298
Kursus om Sommeren, hvor Karle og Piger skiftede — kom Folk fra baade Holland og England.
— For ti Aar siden kom en Inder.
— Ja, sagde Forstanderen med det samme Smil: han havde hørt om os helt i Indien.
— Inderne, sagde Joán: hører mere end man troer. Jeg har haft en Ven, som var Inder.
— Har De? sagde Gerda, der havde drejet sit Hoved.
— Ja … i Skolen i Paris.
Gerda sad lidt:
— Hvor mange Steder De har levet, sagde hun.
— Ja, sagde Forstanderen, der blev ved, mens stadig alle tav, skønt de maaske havde hørt det før: det var mærkeligt at sé, hvor nøje han vilde vide og hvor vel han forstod … Fremmedmaal er jo ikke vor Sag … men det gik dog og det gjorde os Glæde …
— Og selv for vor Sløjd var han ivrig, sagde Forstanderen.
— Sløjd? sagde Joan: hvad er det?