Spring til indhold

Side:De uden Fædreland 1906.djvu/314

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

300

saá op mod Faderen, der gav hende et Tegn med Øjnene.

— Aa, jeg glemmer mine Gæster, hviskede Gerda.

— Ja, Du gør, sagde Fru Jespersen: og det plejer Du aldrig.

— Nej, sagde Gerda, helt forvirret.

Men Joán sagde, mens Forstanderen talte igen:

— Bestyreren passer paa Dem, Frøken Gerda.

— Aa … nej …

— Aa,jo …

— Er han elskværdig, spurgte Joán.

— Han er dygtig, sagde Gerda og saá paa sin Tallerken.

Og pludselig ivrig lagde hun til:

— Aa, jeg vilde saa gerne ha’e, han blev Fa’ers Kompagnon …

— Hvorfor?

— Jo, for saa blev Fa’er mere fri — — og saa kunde vi ta’e bort lidt tit og rejse …

— Og sé Bjergene, sagde Joán.

— Ja, og Gerda smilede: Og Ungarn.

— Og „Operaens Trappe“, lo Joán.