307
dér, hvor alle var landflygtige. Og man tog Rovdrift af Jorden, som var Ingens Hjemstavn og som de alle forbandede.
— Uh, sagde Fru Jespersen: De skræmmer med Deres Ø.
Men Joán, der havde tiet, sagde:
— Men kan De da ikke forstaa … nu, hvor jeg kender Mo’rs Fædreland.
— Jo, sagde Præstens Frue.
Og Joán, der atter skiftede Tone, sagde med et Smil:
— Her, Frue, kunde Menneskene blive lykkelige.
— Det er sandt, sagde Forstanderen, der kun halvt havde hørt: i dette Land kunde alle være lykkelige.
— Men, blev han ved: de fra Søndenaa er vor Velmagts Vagt.
Han bøjede sig frem mod de to Mænd med de sorte Kraver og Kvinderne for Bordenden, som ikke bevægede deres Ansigter.
De havde alle tiet et Nu — da Fabrikant Lorentzen begyndte at tale om en Udvisning, mens de sortkravede Mænd svarede langsomt,
20*
