309
Som om kun det ene Ord havde naaet hende, sagde Gerda og vendte ikke Hovedet:
— Længtes Deres Moder meget?
— Ja, sagde Joán: hun længtes.
Og de tav begge, saa to Gange maatte Forstanderen sige:
— Men heller ikke Søndenaa faar Hr. Greven at sé.
Anden Gang hørte Joán det og med en meget klingende Stemme svarede han:
— Jo, Hr. Forstander, naar jeg kommer igen.
Frøken Gerda havde paa én Gang løftet begge sine Hænder næsten i Højde med sit Ansigt, mens Fru Jespersen brød ud:
— Aa ja, det skulde De gøre — komme her en Sommer. Saa er her saa dejligt.
Og Forstanderen sagde:
— Ja, De burde sandelig sé Mødrenelandet om Sommeren.
Alle greb de Tanken, talende ned til Joán, indbydende ham alle — mens kun Købmand Johansen blev ved at tale om Udvisningerne med de to Kvinder, der i deres sorte Silkeliv
