Spring til indhold

Side:De uden Fædreland 1906.djvu/351

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

337

I Gaarden trampede Hestene og der blev raslet med Seletøj og de løb med Lygter.

— Jeg henter Violinen. Gaa Du derover, sagde Joán. Han talte i saa korte Sætninger og løb ind i Gangen. Trappen tog han som i to Sæt.

Under ham skreg det med Olesens Bas:

— Jensen — til Helvede — Jensen.

Og Hr. Jensen løb imod ham ud fra en Krog, snurrende rundt paa sine Taaspidser som en Balleteuse:

— Om Forladelse — Gud, hvor bli’er her fuldt, sagde Hr. Jensen.

Joán kom op til Værelserne. Dørene stod aabne og inde i Stuerne tog Damerne Tøjet af og havde bredt det over Sengene. Paa Tærskelen stod to unge Piger og trak hvide Handsker paa.

— Godaften, Godaften, hilste Joán.

Og de unge Piger saa ham og tav og glemte deres Handsker og alle Hoveder kom frem for at sé efter hans Ryg. Men de to løb forskrækkede ind til deres Moder.

Joán lukkede sin Dør op.


Herman Bang.

22