Spring til indhold

Side:De uden Fædreland 1906.djvu/398

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

384

Og Damen holdt inde, da hun saá Joán.

Fru Jespersen lo. Ja, sagde hun og pegede op mod Vognene: Nu kommer Kløen. Nu skal der ages nogle Mil.

— De Stakler, sagde Joán.

— Aa nej, sagde Præstefruen, og som om hun havde gennemløbet en hel Tankerække, tilføjede hun:

— Kunstnere er egenlig ikke taknemmelige.

— Hvordan?

— Jo, for hvad maa det dog ikke være for en Velsignelse at kunne give andre al den Glæde.

Der gik et Lys over Joáns Ansigt og han vendte sig:

— Frøken, hvor er De?

— Her, sagde Gerda, der gav Bestyreren Besked om, hvad Vin der skulde bringes op af Kælderen til Herrerne.

De kom ud paa Gaden. Vinduerne i „Danmark“ var smækkede op, saa Stemmerne lød ud over Vejen. Inde i den inderste Stue lød et Klavér.

Joán var stanset, da de begyndte at synge: