423
— Hvordan? sagde Joán i et Ryk.
— Jeg mener, at ha’e al den Dunst af al denne her Sprit op gennem Huset saadan evig og altid og leve i — det kunde da let drive dem saadan kunstig op, baade Evner og alting — — og saa ta’e paa Viljen og den Slags med det samme.
— Ja, sagde Joán, jeg forstaar det.
— Men, spurgte han hastigere: Frøken Gerda?
— Ja, hun er jo sød nok, men hun skulde s’gu ud af Huset med det samme.
— Ja, sagde Joán og havde knyttet Haanden.
— Naa, men her har vi Bourgognen! … ta’er du de to Flasker? … det er s’gu ikke værdt at skaane ham, Giftblanderen. Har du dem? Tak!
Erik holdt Lyset op igen:
— Saa gik vi, sagde han.
De gik tilbage gennem Kælderen og Erik lukkede Bræddedøren.
— Naa, sagde Erik og saa igen hen over de vældige Tønder: det meste af denne her Sprit, den gaar nu over Grænsen ….
