Spring til indhold

Side:De uden Fædreland 1906.djvu/440

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

426

Joán vilde sætte Lygten ind paa Hylden, men Gerda sagde:

— Nej dér! … og hun flyttede den, mens hun med en underlig træt Stemme tilføjede:

— Her har alt sin Plads …

Holstein havde aabnet Døren oppe paa første Sal og Stemmerne slog ned imod dem. Købmanden stod lige indenfor Døren, som om han havde ventet:

— Her er Saften, sagde Holstein og løftede de to Flasker.

— Mente Hofjægermesteren ikke, at der skulde være et Glas til os alle? Og mens der i Købmand Johansens Øjne kom det samme Glimt som før, bød han Bestyreren at hente nok.

— Og Glassene, sagde han til Gerda, der kom med Joán.

— Ja, Fa’er.

— Dem fra Auktionen, beordrede Købmanden, der atter havde Haanden i sin Lomme.

— Ja, Fa’er, sagde Gerda, der, som angst, havde drejet sit Ansigt.

Erik Holstein havde vendt sig om paa sin Hæl.