426
Joán vilde sætte Lygten ind paa Hylden, men Gerda sagde:
— Nej dér! … og hun flyttede den, mens hun med en underlig træt Stemme tilføjede:
— Her har alt sin Plads …
Holstein havde aabnet Døren oppe paa første Sal og Stemmerne slog ned imod dem. Købmanden stod lige indenfor Døren, som om han havde ventet:
— Her er Saften, sagde Holstein og løftede de to Flasker.
— Mente Hofjægermesteren ikke, at der skulde være et Glas til os alle? Og mens der i Købmand Johansens Øjne kom det samme Glimt som før, bød han Bestyreren at hente nok.
— Og Glassene, sagde han til Gerda, der kom med Joán.
— Ja, Fa’er.
— Dem fra Auktionen, beordrede Købmanden, der atter havde Haanden i sin Lomme.
— Ja, Fa’er, sagde Gerda, der, som angst, havde drejet sit Ansigt.
Erik Holstein havde vendt sig om paa sin Hæl.
