444
sen og slyngede det ene Ord fra sig som en Sten.
Men Forstanderen havde vendt sig til Sønderjyderne, som han syntes stod ligesom lidt ene, og han talte om Skytteforeningerne, i hvilke han ret som saá en Vej.
— Til den Dag kommer, sagde han: hvor Ret gaar for Magt.
Fru Raabel var svajet over Gulvet (der var to uknappede Hægter i hendes Nederdel) og gled forbi Kandidaten:
— Ussing, hviskede hun: De skulde vare Dem for Fru Lorentzen.
— Man har sin Overbevisning, snærrede Kandidaten.
— Du skal vel osse ha’e Brødet, sagde Fru Raabel: og du kender det Fruentimmer.
— Du skulde tale højere, sagde Kandidaten arrigt.
Fru Raabel gled videre — hen mod Joán:
— Alt dette her, sagde hun venligt — og haabede endnu en Gang paa Skærsommernatsdrømmen firhændigt — forstaar De ikke noget af …
